AES (Advanced Encryption Standard) er en symmetrisk krypteringsalgoritme, hvilket betyder, at den samme nøgle bruges til både kryptering og dekryptering.
Det er en af de mest anvendte krypteringsmetoder og betragtes som sikker til de fleste applikationer. AES fungerer på **datablokke med fast størrelse (128 bit)** og understøtter nøglelængder på **128, 192 eller 256 bit**.
Kryptering:** Processen med at transformere almindelig tekst (som tekst eller filer) til krypteret tekst (et ulæseligt format) ved hjælp af en hemmelig nøgle.
Dekryptering:** Processen med at transformere krypteret tekst tilbage til læsbar almindelig tekst ved hjælp af den samme hemmelige nøgle.
Høj sikkerhed:** AES betragtes som en af de sikreste krypteringsalgoritmer, der er tilgængelige, og er modstandsdygtig over for de fleste kryptografiske angreb.
Effektivitet: Den er hurtig og effektiv, hvilket gør den ideel til kryptering af store mængder data i realtidsapplikationer.
Bredt anvendt: AES er den krypteringsstandard, der bruges af regeringer, banker og sikkerhedssystemer verden over (inklusive den amerikanske regering til klassificerede data).
Alsidighed: Den kan bruges til forskellige formål, herunder filkryptering, databasebeskyttelse, kommunikationssikkerhed og VPN'er.
Nøglegenerering: Først skal du bruge en hemmelig nøgle (128, 192 eller 256 bit).
Kryptering: Send klartekstdataene og nøglen gennem AES-algoritmen for at hente krypteringsteksten.
Dekryptering: Brug den samme nøgle til at vende krypteringen og hente den originale klartekst.
Biblioteker/Værktøjer: De fleste programmeringssprog tilbyder biblioteker til at implementere AES-kryptering:
Python: pycryptodome- eller kryptografibiblioteker.
Java: javax.crypto-pakke.
C#: System.Security.Cryptography.Aes-klasse.
Node.js: kryptomodul.
Driftstilstande: Vælg mellem forskellige tilstande (som CBC, GCM, ECB) baseret på sikkerhedsbehov og ydeevnehensyn.
Når du har brug for at sikre følsomme data, såsom adgangskoder, kreditkortoplysninger eller privat kommunikation.
Ved implementering af datalagringskryptering i filer, databaser eller sikkerhedskopier for at beskytte mod uautoriseret adgang.
Ved opbygning af sikre kommunikationskanaler, såsom i VPN'er, TLS/SSL eller krypteret beskedgivning.
I compliance-følsomme miljøer (f.eks. finansielle institutioner, sundhedssystemer), der kræver stærke krypteringsstandarder.
