ASCII-kodning betyder at konvertere tegn (som bogstaver, tal, symboler) til deres tilsvarende ASCII-numeriske koder.
ASCII-afkodning er det modsatte – at konvertere ASCII-numeriske koder tilbage til læsbare tegn.
ASCII (American Standard Code for Information Interchange) bruger numeriske værdier (0-127) til at repræsentere grundlæggende engelske tegn.
Standardkommunikation: ASCII er en grundlæggende kodning til computersystemer, netværk og kommunikationsprotokoller.
Letvægts: ASCII-filer og -transmissioner er mindre og enklere sammenlignet med Unicode, hvilket gør dem effektive.
Ældre kompatibilitet: Mange ældre systemer, databaser og enheder forventer data i ASCII-format.
Fejlhåndtering: Forenkler processen med at validere og rense tekst ved at begrænse tegn til et lille, kendt sæt.
Brug programmeringsfunktioner til at konvertere tekst til ASCII-byteværdier og tilbage (f.eks. .encode('ascii'), .decode('ascii') i Python).
Håndter tegn, der ikke understøttes af ASCII, ved at ignorere dem, erstatte dem eller generere fejl.
Angiv ASCII-kodning, når du læser/skriver filer, sender netværksanmodninger eller forbereder data for bestemte API'er eller enheder.
Når man arbejder med ældre hardware eller software, der kun understøtter ASCII.
Når man bygger simple protokoller eller lette dataformater, hvor kun grundlæggende tegn er nødvendige.
Når man transmitterer data over begrænsede netværk, hvor minimal datastørrelse og garanteret læsbarhed er afgørende.
Når man forbereder tekstdata til miljøer med strenge kodningskrav, såsom indlejrede systemer eller tidlige internetprotokoller.
